Wellness massagen er en blid massage, men dog med en fast hånd og UDEN tryk eller dyb massage ned i dine spændinger. Wellness massagen er en helkropsmassage, hvor der fokuseres på hele kroppen i stedet for på specifikke problemområder.
Afslappende massage: En wellness massage sigter mod at reducere stressniveauet i kroppen ved at frigøre spændinger og fremme følelsen af afslapning og velvære. Dette kan have positive virkninger på både kroppen og sindet.
Positiv berøring: Massage/berøring kan bidrage til at øge blodcirkulationen, forebygge depression, mindske smerter, bidrage til generel trivsel og opfylde behovet for at blive rørt. Vi har alle brug for berøring fra vugge til grav og massage er især velegnet til dig, der ikke har nogen berøringskontakt med andre mennesker.
Hudsult: Berøring har også vist sig at lindre angst og vække kroppens ressourcer og energi, især for ældre mennesker, der ikke har berøringskontakt. Det som også kaldes "hudsult"! Massagen er også effektivt til dig, der måske har kramper/uro i benene eller lider af søvnbesvær.
Udløsning af lykkehormoner: Når kroppen modtager forskellige former for "berøring/massage", så slapper man bedre af og berøring er det, som stimulerer frigørelsen af serotonin og dopamin - vores såkaldte lykkehormoner. Samtidig nedsættes stresshormonet kortisol, pulsen falder og kroppen bliver helt afslappet – når du modtager en stille og rolig wellness massage med lange massage strøg samtidig med at der afspilles rolig musik i baggrunden.
Afslappende, afstressende og beroligende: Wellness massagen er særdeles velegnet til ældre mennesker, da målet er at fremme afslapning og reducere muskelspændinger uden af forårsage smerte.